Jeg tænker på Sverige
det smukke land,
hvor er der dog meget
en svensker kan
glæde sig over
og ihukomme,
århundrede gamle traditioner,
med glade og vakre muntre koner
der koger og vasker og laver maden,
mens gubben er ude og gøre staden.

Hun vasker ved søen
i bølgernes rislen,
til dyrenes vrinsken
i løvets hvislen.
Han handler i byen
og skaffer maden,
når solen hæver sig over skyen,
så går han hjem
og møder hende,
han åbner en lem
til sin egen kvinde,
hun elsker ham
og hun forstår,
at han har givet
hvad han formår.

Hun gi'r ham hende
han ta'r imod
hun er hans kvinde
og han forstår.
Hun elsker ham,
han elsker hende

Hun er verdens Elskerinde.