Når jeg tænker på Thommy,
som bærer det hele,
så ønsker jeg bare
at vi kunne dele,
den verden af gamle,
det liv,
og det hele,
at vi kunne samle
de minder der leve,
i Blekinges trakter,
og alle de gode
og onde magter,
som sammen sig føjer,
og lider og døjer.

Lad Jer nu høre,
og lad os røre,
vi er der for Jer,
I er vores ophav,
vi glemmer Jer aldrig,
i alt hvad vi tænker,
og føler
og mærker,
der er I
og synger, som unge lærker,
vi lytter,
og lærer,
og glæder os over
at I er til stede
og ikke sover
når vores behov bli'r så stort
at vi pludselig frygter
en lukket port.