Sikke et smil, og du smelter antarktisk isen og får havet til at stige.
Lavlandet bliver oversvømmet og himmelaya bjergene virker noget højere.
Det var disse øjne som stjæl min sjæl.
Et kys på mine kinder, og du danner krater på min sjæleplanet.

Jeg sveder og dråberne råber dit navn.
Ser af øjenkrogene, dine øjne følger mine.
Er det fordi at mit udsyn er dækket af dine, at der er en god udsigt.
Hvem har plantet en rose i min sjæl?
Mærker den vokse. Helt til hjertet.

Hvad er der med dine øjne, de ruller drilske rundt og gøre mig svimmel.
Ih du milde, en stjernevrimmel.
Det var dette smil, som stjal hjertet.
Perlen i en muslingeskal.

Jeg forhaster mig ikke i tiden, ikke fordi jeg er noget uviden.
Må jeg bede om dit navn.
Håber at det kan være til gavn, når jeg skal fremkalde denne tilstand igen.
En glædelig tilstand, som ikke kan forklares med min forstand.

Det var dette smil, som stjæl mit hjerte, den som gjorde at mit hjerte løb borte.
Jeg ved ikke hvorledes tre ord kan være svære at sige.
Ord er måske heller ikke nødvendige.
Billeder dannes på mine nethinder,
Undskyld "hinder" vi hinanden?

Jeg ved ikke hvordan du så dybt har plantet følelser i mit hjertesmuld.
Hvordan du væltede mig omkuld.
Det var dit smil og dine blikke, som skabte krater i mit hjerte