Jeg vil lade mig leve i dig,
som din uskyldigste synd,
der er betalt af med mit hjerteblod.

Når du ikke græder
er du et liv borte fra mig,
alligevel er jeg så tæt på dig
som en enkelt tåre min kære.

Som gårsdagens side
der er borte fra din kalender,
Som en unavngivet sorg
der er begravet i dit hjerte,
vil jeg blive fortrængt
i din underbevidsthed
indtil du giver slip
på dine tårer.

Der vil komme en dag,
og du vil blive nødt til at glemme mit navn
ved en tåget nats trætte morgen
vil du strejfe en enkelt tændstik,
og lade alle minderne brænde
indtil dine tårer slukker denne ildebrand.

Når du så græder
vil jeg langsomt gennemvæde
dit hjertes arrogante smil
og antænde minderne
der vil brænde på ny, stædigt,
i dine synders ildebrand.