Jeg tænker tit de bløde tanker,
de gør mig godt,
jeg er for anker,
duver for vinden
og drømmer om kvinden.
Hvad vil jeg med hende?
Hvad vil hun med mig?
Jeg tror vi leger en drømmeleg,
hun var min Sirene,
men hvor blev hun af?
Jeg så hende skride
dog uden at vide
hvor hun gik hen.

Gør det en forskel?
Jeg tror det ikke,
hun var jo trods alt en,
jeg ved det ikke.
Man trøster sig,
og glemmer bare
at det man drømmer
ikke varer.
Man tænker ikke,
føler kun,
at hver en lille sølle stund
var hjernespind, helt uden grund.

Hvad er det om,
hvad sker der her?
I virkeligheden ikke mér.
Det er jo bare interessant
at vide, at hvad livet gi'r
er ej konstant
og kun lidt li'r.