Jeg ved jeg har kvajet mig,
For første gang har jeg dummet mig,
Jeg har løget mine nærmeste op i hovedet,
Jeg får løst til at skære i mig selv igen,
Hvad tænker de ikke om mig,
Først tror de jeg holder på sand heden,
Bagefter fortæller jeg dem jeg har løget,
Jeg har svigtet dem der elsker mig højt,
Det hele gøre mig så forvirret,
Jeg synes jeg tumler med nogle ting der er svære,
Jeg gør min familie kede af det,
Hør mit skrig indeni min krop,
Jeg er fanget inden i mit hoved,
Mellem løgn og sandhed,
Jeg ved hvis jeg vælger at leve vider på en løgn,
Forsvinder mine venner og dem der elsker mig,
Og især min familie som støtter mig,
Jeg er så splittet at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre,
Det gør ondt at slippe løgene,
Fordi jeg føler jeg gør andre ondt og mig selv,
Denne smerte føler jeg at jeg gerne ville påføre mig selv,
Vælger jeg at tale sandheden,
Vinder jeg min families hjerter og de ville måske forstår,
De mennesker jeg holder af ville ikke svigte mig,
Men de ville være der og støtte mig i det der er svært,
Jeg føler mig så mis lykkedes at jeg ikke kan holde det ud,
Føler mig som en fange i min egn krop,
Det meget smertefuldt at være i,
Hør mig jeg sover ikke om natten pga. bekymringer og spekulationer,
Jeg ligger søvnløs og græder og til sidst når jeg har grædt.
Falder jeg i søvn trist og bedrøvet,
Hør på mig jeg skriger på hjælp,
Jeg er alt for splitet inden i,
Og det gør forbandet ondt lige nu.

Fra en trist pige