Artister, er vi
kendt for vores evige håb
vores drømmerier og nederlag.
Den evige perfektionisme
afspejles i vores værker,
hvorfor vi dag og nat
føler os draget til papir og pen.

Vi drages af det smukke,
æstetikken i alt omkring os.
Vi ønsker selv at blive anerkendt,
opfinderen til et værk,
som provokerer og får tårer til at trille.
Rammer så dybt, at vi for evigt
vil være husket for vores evner og person.

Vi er ikke forståelige
og vores nærmeste vil os ændre.
Normaliseringen længe leve -
for denne ustabile branche,
giver os jo ikke brød på bordet.
- med mindre vores slid bliver til succes.

Når apatien hærger vores sind
- ligegyldigheden og modløsheden -
fat mod, for disse vil snart sygne hen.
Den utæmmelige artists kreativitet
vil bryde ud af sit bur,
for ingen tremmer kan standse denne.
Vildskaben kræver udfoldelse og udfordring
...og et værk kræver sin respektive plads.

Lad os sammen håbe
- fantasere om udgivelse.
Lad vores mod vinde over frygten,
og hvorend barrierer vil oprinde,
lad da disse brydes af sindets kraft.
Hyld kreativiteten, vores kæreste kære.
I denne mørke opgivelsens time,
lad den indre flamme,
I denne følelsesladede stund,
lære fra sig, og skabe et minde.
Mit evige livsværk - jeg, en evig artist.