Altid det samme
Altid et svar som gør mig ked
Altid dette der ikke kan ændres.
Du ønsker ikke at ændre dig,
Du ønsker at være den samme,
Men uden du ved det,
Har du ændret dig,
Ændret dig til en jeg ikke kan kende.
Altid er det mig det skal gå ud over
Altid er det mig der gør noget galt
Du skal altid have din vilje,
Og jeg giver dig bare ret,
Bare for fredens skyld.
Alt jeg ønsker er fred og ro
Alt jeg ønsker er at vi ikk råber af hinanden.
Jeg ønsker bare at du blev dig selv,
Bliver den jeg kender, og den du var.
Du er en vigtig person i mit liv,
En person jeg ikke ville miste,
Ligegyldig hvad du siger,
Vil jeg ikke kunne bære at miste dig.
Mit ønske er at vi kunne leve livet
Levet livet sammen
Levet livet uden at råbe og skrige
Men dette kan ikke lade sig gøre,
Snart vil hverdagen ændres,
Ændres så stille og roligt
At du ikke ligger mærke til det.
Jeg bliver nødt til at lade det ske,
Jeg skal renses i mit indre,
Min indre smerte,
Min indre sorg.
Jeg fortryder intet,
Men ønsker ej heller det skal være som det er.
Jeg får sagt nogen grimme ting,
Men ligeså gør du,
Du trækker intet tilbage,
Ej heller den gang det forfærdelige skete,
Du bliver ej tilgivet før du har trukket slaget tilbage.
Jeg ønsker en verden af lys og lykke,
Hvor du trækker dine ord tilbage,
Hvor jeg trækker mine ord tibage,
Dette ville ændre verden,
Men du ønsker at det atter skal være det samme.
Det samme med tårer, der blandes med vrede,
Og vreden der tager over,
Og reagerer,
Til sidst vides det ikke hvad man gør.
Det man siger og gør
Bliver gjort af vrede og sorg,
Sorg over du ønsker det på denne måde,
Sorg over jeg bliver nødt til at skjule
Skjule, den forandring jeg ved der venter.
Du er den du er, og vil ikke ændre dig til den du var.
Jeg håber livet kan glædes ved en stille forandring.