Øjets blitz gennemborer
trafikkens infernalske kaos
gadelysenes katteøjne æder
de sidste rester af sammenhæng

over vejen går jeg
med hjertet udenpå frakken
tikkende som et ur på dit håndled
vær barmhjertig, tillad mig mørket
uden spørgsmål når nu du forstår
nærmest alt mellem himmel og jord

du siger du elsker mig fatalt
som nattehimlens sorte glød
disse tindrende tanker mod larmen fra
butikker, caféer, lejligheder, huse
modlys hver gang jeg tænker
flakker mod fremtid

dulmes dumt af dine sagte kys
atmosfæren over og under os
når vi snakker om håbet
jeg ruller mig ind i dig
bygger hule i dit hår

glad splintres, skud fyres af
i min hjerne er der krig
og vi græder som regnen
der falder i natten
mod bedre tider snart.