Min sjæl skriger på dig, hvad med at vise dig.
Kroppen skælver noget voldsomt
Og richterskalaen stiger til et højdepunkt, hvor sindet koger.

Du må ikke begrave mig i dit hjerte, så genopstår jeg i dit øje.
Du vil se mig foran dine øjne, både foran og bagude.
Jeg tørster efter smag og behag og kærlighedens gryde koger, når jeg tænker på dig.

Min sjæl skriger på dig, hvad med at vise dig.
Neuronerne kollapser og synopserne gisper efter en forbindelse til dig.
Selvom livet ligger åbnet foran mig, er jeg indelukket uden dig.

Du må gerne sende en regning til mig, for hver tanke jeg har om dig.
Stadig vil jeg tanke taletid for at snakke om dig.
Hvad med at indse, at jeg har brug for at høre dig, inden varmen fordamper mig.

Min sjæl skriger på dig, hvad med at vise dig.
Kuldioxiden forplanter sig i mig, og uden ilten som er dig, dør jeg.
Gisper efter vejret og håber at du vil redde mig.

Du må give mig førstehjælp ellers bliver det mit sidste skrig.
Et råb om hjælp i sidste øjeblik, for at du kan øjne mig.
Langsomt ser jeg dig.

Tak fordi du var der for mig.