Flyv over mig,
dig som ikke kan gå
på denne ækle jord.
Du er den som
får mig til at se
alle farverne i natten,
spejlbilledet i søen;
et intermezzo i min
evige flugt.
Flyv over mig,
beskyt mig,
jeg er så bange.
Kun dine øjne
bringer ilt til mit sind,
kun dit blod kan jeg drikke
og kun dit kød
kan jeg indtage.
Græd over mig
så vores tanker mødes,
så jeg ikke behøver
græde forgæves mere.
Tag mig med ind i skoven
til et sted hvor der er rum
og ingen mennesker
der taler splinter i mine
porøse øjne.
Le ad mig så
hele livet bliver en joke
og alvorens åg
forsvinder fra mine skuldre,
synker ned gennem ryggen
som blakkede minder,
flyv over mig nu
for jeg kan ikke klare mere,
flyv igennem mig
som en rensende rus.
Lad os synke ned i øjnene
der nipper til hinanden;
blive til skumringslysets blidhed
og alvorens ironi
i et ellers tomt
landskab af gusten tid.
Egentlig handler det mest
om en nyopstået angst for at dø.
Egentlig handler det kun
om to par sorgfulde øjne
der mødes og græder i natten.