det føles som om jeg bliver revet midt over i en kap om liv og død
jeg sidder tilbage med den bitre smag af nederlaget
men det er kun mig selv jeg har kæmpet imod
hvorfor så kold

det føles som om jeg altid går mod en mur
penge kærlighed venner osv.
det er helt ugennemskueligt
og det er min egen skyld

sidder og tænker hvis bare
men hvis jeg bare turde var jeg her jo ikke mere
hvis jeg bare turde havde jeg sagt fra
hvis jeg turde havde jeg råbt om hjælp for længe siden

det hele er væltet
og det som stadigt står på gyngende grund er kun ruiner af det jeg engang var
det er den triste grå skygge af mig

der er ingen der kender mig
det er der aldrig nogen der kommer til
jeg hader mit liv og denne verden
kommer der ikke snart noget bedre

jeg burde gøre noget ved det
men jeg har ikke overskuddet
mit liv falder fra hinanden
og jeg står på sidelinjen og bare kigger på

kan ikke græde
kan ikke le
kan intet føle
måske er det lige fedt

jeg sidder i mit eget fængsel
uden tremmer for ruden
jeg kommer ingen steder
for jeg stoler ikke på nogen

det er trist
jeg ved det godt
men det er mit liv
og det er det eneste jeg har