bliv hos mig
selvom det kun er de flygtige minder
din stemme
din duft
din te

savnet til dig er en fysisk smerte
psykisk er jeg efterladt
alene med den smerte
som jeg har levet med så længe
som er en del af mig

vreden giver ikke slip
selvom den nu ikke er rettet mod dig
jeg burde.
hader mig selv mere hver dag
burde gøre det forbi

hvem ville nogensinde
elske en så ond person
så vred
så kold
så alene

har opgivet lyset
livet
higer efter døden
bare så jeg kan være hos dig
jeg er ligeglad med alt

bare jeg kan være hos dig igen
høre din latter
se dit smil
mærke dine trygge arme
så er døden en billig pris

føler hver dag jeg mister lidt mere af dig
glemmer lidt mere
dine bløde hænder
dit frie sind
dit fængsel

alt i mig skriger
bliv hos mig
eller tag mig med
efterlad mig ikke
jeg kan ikke leve uden dig

ligner dig mere for hver dag
og det generer mig ikke
ville dog ønske
jeg kunne fjerne smerten
hvordan har du dog levet med den?

bliv hos mig
trøst mig
svigt mig ikke igen
for jeg elsker dig
du er jo den eneste mor jeg får