Du har ikke forstået noget af mig,
forstå da af mit digt

Jeg har levet med dit smil
Jeg startede dagen med dig
Hver aften har jeg måttet nøjes med det
der var tilbage af dig

Hvordan har jeg kunnet bære denne sorg
Mit hjerte er havnet på en øde strand
Min nattesøvn har jeg for længst givet afkald på
Du har forvist mig fra dit åsyn
Men dine blikke har allerede forkullet min sjæl
Dine ord har for længst brændt mit håb

Giv mig en dråbe forventning min kære
Se, jeg har intet tilbage
du har også forkullet mine synder
nederlagene har omringet mig som en orkan
det er længe siden min krop har opgivet
og for første gang brænder regnbuen også
alle mine farver er sorte nu