I sommerens sene aftenstime
banker mit hjerte stille
Som var det af sindet ene forladt
selvom det ikke det ville

Stille slår det mig gang på gang,
en påmindelse i nattestunden
Det synger roligt og mystisk en sang
som var alt andet forsvunden

Minder i dybet, gemt i mit sind,
når alt andet er fundet lukket
Hjertet kæmper og vil derind,
men lidenskaben er slukket

Engang fandtes glæde og kærlighed der
men nu er det afløst af sorgen
Kun åbent er der i nattens skær
og alt er glemt når det'r morgen

Da undertrykkes hjertets savn
for dets kærlighed er ej velkommen der
Det græder en ulykkelig tåre i nat
for ingen kan igen komme det nær