Du, et dilemma for mig
en smule blod og jalousi
du var en ørkenplante
der næres af smerter

men tværtimod,
så jeg dig skinnende
og farverig gennem grå skyer
jeg forstod det ikke
det grønne i din røg slørede øjne
var en langsom dræbende gift
savnet var kun en orkan

hver aften
blev mit hjerte dødsdømt i dine arme
hver nat var den dødsdømtes venten
mine drømme var en stille gråd
mine mareridt selve døden
dine hænder trak mig
langsomt ned i dybet
og begravede mig i oprøret

I nuet løsriver jeg mig
Min fjendtlighed er uden dig,
ligeledes min venlighed
Troede du virkelig
en flod vil strømme begge veje
eller solen ville være bange for mørket
gå, og tag min fortrydelse med

Bare jeg havde vidst
du ikke var fortjent
ville jeg da gå i dine fodspor