Det er ikke længere nogen hemmelighed
at pigerne bliver deres navne
ligesom deres navne
har formet sig efter dem

selv længe efter deres dåb
er deres navne blevet til;
har taget form gradvist
mens de legede i gården

det er lidt ligesom
transformationen af selve universet
da de fik deres første kys
i en konspiratorisk kælder

ligesom deres former
der langsomt ændredes
bag ved vat, blonder, talg,
hemmelighedsfuldhed og afdæmpet frygt

ofte lå de vågne om natten
holdt tilbage fra søvnen
af en skinnende verden
et pirrende forbudt sted i tågen

navnene blev til som blomster
der fortryllede gror op
i det stadigt kaldende mørke
udenfor fængslernes træmmer

i løbet af adskillige somre
er pigerne blevet deres navne
i vand, i luft, i ild
i grøftekanter på jorden

alle vidste de besked
om livets fataliteter
og måtte hævde deres navne
til trods for de blå øjne

nu er de unægtelig blevet deres navne
væk er de embryoniske drømme
glemt et sted på en legeplads en aften

nu er nuet blevet infrarødt og beskt
som en solnedgang af væmmelse.