Natten er lys som nyfalden sne
og alligevel farer vi vild

måske er det visheden om
at skiltene som leder os om dagen
om natten er lunefulde

ligesom vores hænders greb om hinanden
holder vores sanser fast
på følelsen af jordens roteren

vores snarlige adskillelse
intensiverer himlens knivskarpe søjler
af højtideligt biologisk lys

stumt forbinder vi hinanden
med luften og træerne omkring os
der skaber den ilt vi indånder
som var vi selve universets organisme

en natsværmer kolliderer
mod en tændt gadelygte
som symbol på nattens farlige skønhed
og livets smukke forgængelighed

jeg ånder tyst mod din dugvåde hud
og roterer med kloden uden ønske om at finde vej igen.