Angst du bære mig fra din ene tanke til den anden
og jeg falder splittet midt i vejens kaos
men nu er det nok
jeg har fået nok af djævlens
indyndende hviskende stemme
det er på tid at tage afsked
vi har haft vores tider sammen
fra bål til et falsk paradis
og fra et falsk paradis til bål

Jeg mærkede dig når det blev mørkt
du satte smoggen i min dag så alt blev tåget
jeg prøvede at fjerne den cigaret røg der var i min ånd
men du var ligesom branden der hev alt til sig
jeg kunne ikke redde mig selv
da mørket sat sine spor var jeg fortabt
du var løven, som åd mig og smed mine tørre knogler væk
da du havde fået nok

Men jeg må indrømme at du har givet mig tid til at tænke
du har genopbygget en ny side af mig selv
du bildte mig ind i at jeg aldrig kunne gøre det
du byggede smerten og frygten
men her har jeg lært
at levet uden angst giver ikke nogen mening
du gjorde mig til et væsens rod
men du har skabt et andet menneske inde i mig
nu er det tid til at sige farvel

Jeg har ikke brug for dig længere
vi har lært en del af hinanden
jeg skal videre i mit liv
nu skal du lære en anden at kende
nu skal jeg rejse bort fra dig
nu skal jeg af med dig
uden at være bange
uden at have angst
uden at bære dig i mit hjerte
Nu er jeg lettet i mit sind