Det er så dejlig at skilles ad
For to, som gerne vil være alene,
Når der i sindet tilbage kun er had
Og fri for sorgen, kunne man mene
Ja, det er vammel
at flytte sammen
at flytte sammen
fjern dit skrammel!
blot ærlighed.

Det er så ærgerligt alle vegne
når små og store de bliver blinde
da de, som forvildes til ægteskab
i økonomien kan spærres inde
Ja, det er vammel
at være sammen
at være sammen
Når strid og skammen
er hverdagens åg

Der er så herligt at se dem gå.
vi har en ære, som alting benægter
Når Der var noget, man ej ku’ nå.
Dog lykken den os snart anfægter
Ja det er vammel,
At blive sammen
At blive sammen
foruden gammen
på denne jord

Det er kun modigt at skilles ad
for dem, som ikke vil sammen være,
og, Gud ske lov! Da bliver de glad
Med viden om en sørgelig lære;
ja, det er vammel
at leve sammen,
- at leve sammen,
foruden gammen
er besværlighed

Hvert ægtepar, som med besværlighed
til egen gavn, bare skilles ville
når partneren gik hen og blev led,
gå da tidlig og aldrig silde:
for det er Vammel
at sidde sammen,
- at sidde sammen,
de er ”sammen”
i besværlighed!