Vejenes mekaniske liv,

gangenes uendelighed,

livet tikker indad
som var de seneste dage
pludselig opløst,
gemt bort
bag et slør,

der er så stille
mellem alle lydene
her hvor folks skridt
forstummer under loftet,

over gangene og skæbnerne:
uendeligheden,

akustikken summer i kraniet
passagerer på vej i hast,

jeg ved ikke
hvor de skal hen
men jeg kan mærke
min egen puls
dunke hurtigere,

mine sanser aktiveres
jeg må stå lidt stille,
forsøge at begribe
at uendeligheden
er et nu

jeg gør mig klar
til at samle indtryk
sammen på papiret,
mine sanser spidses
som en blyant

gemmer mig i
et hulrum af luft

mellem stemmerne

uendeligheden
er et nu.