Oh du sommerfugl med spraglede vinger
min metafysiske vejviser mod kunsten
vugger hemmeligt ind i mit indre
så jeg blivet ét med farten på landevejene,
så jeg synger højt og lever svævende,
så jeg eksisterer blødt i luften hos dig,

du lever i et vidtstrakt, flimrende landskab
som er fyldt med skove med venlige træer
der hjælper mig af med min frygt for livet
og giver mine sultne lunger ilt,

vi stiger højt i mine vide tanker
når blot jeg har dig ganske flygtigt
siddende stille på min finger
så jeg føler verden er min,

mens jeg betror dig at jeg er skræmt
af den porøse fremtid bag ved nuet,
oh sommerfugl beskyt mig, kys mine øjne i
så jeg i tankerne stadig sover drømmesøvn
når engang jeg vågner i dit smukke land
stadigt med din metafysiske flygtighed i mig,

billedskøn kunst er du, lille sværmer

min perception er intakt - ekstasen frigivet.