Nu er det atter spisetid,
og alle sætter deres lid
til mor, som kokkererer.
Hun kommer ind med kinden hed
og siger "Sæt jer bare ned
og nyd, hvad jeg serverer."

De sætter sig og venter spændt,
mors kogekunst er nemlig kendt
for mange gode sager.
Nu kommer hun med gryden ind
og smilehul på venstre kind:
"Jeg håber, at det smager."

Så løfter far den store ske
og fjerner låget, åh, måske
er det en osso buko.
Men gryden, den er bare tom,
det rumler højt i hver en vom.
Hvorfor har hun sagt værsgo?

Mor smiler sødt og ser sig om.
"Hvad søren, gryden er jo tom,
hvordan kan det mon være?
Åh jo, min pc var så sjov
jeg ville også have lov
om internet at lære.

Og læse i en rigtig bog
og blive ih, så mægtig klog
og ganske glemme tiden.
Så jeg fik ikke lavet mad,
alligevel, så er jeg glad,
for jeg har fået viden."

De kigger alle hen på mor,
jo, hendes ironi er stor,
de fatter hendes mening.
I køkkenet i samlet flok
de kokkererer sikkert nok
en ret i skøn forening.