Hver gang en stjerne
slukkes på himlen
tændes en ny
kort efter
og lyser samme glans
i samme galakse,
mine uudslukkelige øjne

lad nu den nye stjern
skinne naivt med mig
ja, lad mig bevare troen
på evigheden et øjeblik endnu
indtil cirklen afrundes
næsten harmonisk
og en cyklus fuldendes
idet en ny begynder
i dette øjeblik
mens pennen hemmelighedsfuldt
kysser papiret

en afsked, et møde
med et nyt bekendtskab
en ny port der åbnes
en kærlighedserklæring
til det uforudsigelige
en cyklus der afsluttes
i et sidste
elipseformet farvelkys
ud i dynamikken

du drømmer, jeg drømmer
vi drømmer om det uopnåelige
og derfor ikke længere
om hinanden
vi er ved at være nået
rundt om den cirkel
vi frygtede sammen
som en afsluttet gestus

en sidste omfavnelse
markerer cirklen
vi er nu et endeligt
og bør stoppe de automatiske
hengivelsesakter i hinanden
et savn som et åbent sår
en fremdrift mod det nye

ekspansion, grænsekrydsen
det som er
på den anden side
min kærlighed til dig
er tryghedsnarkomanens
halvt bevidste søgen
efter sit stof, dine kys
en mekanisk reaktion
på mine fjerne sultne øjne
så åbne efter alt, på vagt
efter beskyttelse

en sovepude
der camouflerede virkeligheden
camouflerede den abstrakte vej
mod enden af cirklen
vejen jeg lige har fundet
søger ind mod centrum
stjernens varmeste punkt
og puster gløden helt ud
med et inderligt glædesskrig

NU er jeg på vej
på vildspor i min himmel
min cykliske galakse.