Hun er så sørgelig i hendes dræbende depression at selv himlen fælder en tåre
I en ligegyldig verden synes hun at findes
Bag persienner af tung røg og desperate one-night stands
Hænderne ryster i mangel på slag fra det blødende hjerte

Der er intet nej ingen harmoni Der er ingen lyd kun et dræbende beat
Hun kigger mod den sølvglimtende himmel og ønsker hun var på månen og fløj omkring i stille nedtrykthed

Hun føler ingen kærlighed til kærligheden og numrene bliver brændt i vrimlen
Hendes liv gennem et mørkt rør kringler sig i klaustrofobisk mangel på klarsyn
Hun danser som et fjols i natten bag drivende ruder i et nirvana af undergang
Tæsker hjernen med anarkiets trompeter og på det blanke papir ses smerten tydeligt
På himlen hun drømmer sig ud i den røde horisont for at forsvinde bag solens skygge

Der er ingen dag ingen måne Der er ingen havn kun et dræbende beat
Hun kigger mod havet og ønsker hun svømmede rundt i stille
ensomhed

Hun prøver at blive høj på et liv der gør hende trist i romantikken ser hun luftmangel
Alle hegn nedbrydes
dem der engang holdt hendes krone
For hende er latter det samme som gråd og smerte
Det bløder det bløder fra hendes hjerte i mangel på forståelse fra dets dræbende beat