Klokken nærmer sig midnat, stilheden ligger som en tung dyne over mit
Arbejdsværelse, det er som om tiden står stille, som en astronaut der
Svæver i det lufttomme rum, uden sin sikkerhedsline.

Lytter efter, mærker min brystkasse hæve og sænke sig, stille, fredfyldt, fornemmer blodets susen i mine ører, mine ben reagerer automatisk da jeg går hen over gulvet, hører træet i gulvet give efter, og en knirken for hvert skridt der bliver taget.
Køkkenet ligger i totalt mørke, ved hvor jeg går, selvom mørket er tykt som sort fløjl, har gået her mange gange før.
Køleskabet summer sagte, som om det vil fortælle mig om dets indhold.
Går hen til vinduet, skubber stille rullegardinet til side.

Kigger over mod det andet hus som så mange gange før, kan ikke se hende, prøver at fokusere som jagtfalken i jagtøjeblikket, men uden resultat.
Hendes lejlighed virker tom ubeboet.
Bliver grebet af en pludselig panik, det kan ikke passe, hun må være deroppe.
Tvivlen sniger sig ind under min hud... kan hun være flyttet?
Bliver totalt afslappet da lyset tændes, hjertet banker stærkere end nogensinde.
Spændingen er ulidelig, tager kikkerten og får hende i focus som så mange gange før, ved hun jeg står hernede i mørket, ved hun jeg finder hende:Smuk, tiltrækkende, sexet, dejlig, vidunderlig.

Jeg aner det ikke... kigger kun...