I kølvandet på en katamaran
tæt under kysten ud for Skovshoved
falder en mand over bord med et barn
tilfældigvis er han havnefoged

Han rygsvømmer hele vejen til land
med barnet overskrævs på sin mave
og grundstøder blidt i det våde sand
da de er kommet ind på det lave

På stranden står en velkomstkomité
som har fulgt med i hver en detalje
en af de klogeste får en idé
og foreslår en æresmedalje

Han bæres i guldstol til byens hus
hyldes verbalt ved trappens gelænder
borgmesteren gi’r ham et kæmpe knus
og alle vil hen og trykke hænder

Denne anekdote har en mission
en havnefogedtitel forpligter
desuden har det været god motion
i udvikling af mig selv som digter