Gensynsglæde
med fortiden
som fortæller med smilende foragt
at drivende driver
driver over
og genopstår til evigt liv
på forsædet af Vorherres kærre
på himlen lyste solen så stærkt at frisindet tog sin afgang
og den dræbende psykose
var en sand religiøs oplevelse
så totalt var nærværet med alle de guddommelige kræfter
at gensynsglæden drillende lod cyklen falde ned i åen

Dog det står ikke til at ændre at du er i en bundløs gæld til hypoteksbanken men finansministeren koger over af manglende nattesøvn så den underliggende depression sælger ikke kun ud af arvesølvet men fredens due sænker sig i slyngede fraseringer ned om det ventede alterbål hvor vor sjæl skal ildnes og eneste grund til at fortsætte er at jeg er tilgivet men kan jeg tilgive at den private ejendomsret skulle være hellig
Derimod kan kommunismen ikke længere tilskrives det endegyldige
fjendebillede
så profeterne tier men forsamles i en krig af den Gudskabte natur og venter
på at vinteren er forbi
så livsmodet ikke længere skal opgives
men livsglæden og livsmodet er betinget af at jeg stadig kan tro på at det
jeg troede på i forrige liv ikke skal forgældes af den regeltyranniske
kælling
der i sin tid voldtog sin søn
og venlige og ormbefængte øjne triller nedad skråningen til det der engang
var
det samme bjerg som Sisofys skulle trille den store betonkugle op af

Abraham står som et lysende eksempel på hvor stor en tro han havde og
katedraler verden over er det klare tegn på at fyrster har vist hvordan de
skulle vise deres foragt for alle de som skulle trælle som murere dengang det opnåëlige ligtog ikke kunne finde udvej for skyldbetyngede sjæle det organiske opløb på siden af murene er af Michelangelo sat op til en
gryntende og ligedannet helhed med den opremsede tryghed for at renoveringen
kan tage sin begyndelse
Fremover vil jeg aldrig glemme at det ypperste er at Gud eksistere og at han
er vred er ikke uden grund
dybest i min sjæl ligger at jeg døde ved min dåb
men genopstod til et
levende håb om syndernes forvandling til Kærlighed.