En mand vandrer i natten.
Alting er mørkt,
husblokkene sover,
menneskene sover.
'Utroligt så mange, der sover,' tænker han.

Luften har ingen farve,
uden sol og måne synes den dog sort.
'Tænk hvis den smittede af,' tænker han,
'så blev man sort af den.'

Alt er så stille,
hans egne trin lyder højt,
men ellers høres kun hvislen af vind i løv
- ganske sagte.

I et vindue på en 3. sal er der lys.
Han står stille og ser op.
'Hvorfor er der mon lys?' tænker han.

'Måske er der en, der ikke kan sove,
et barn, der skal have noget at drikke,
eller en syg
eller en døende, der våges over.'

Det lys på 3. optager hans tanker.
'Hvilken skæbne gemmer sig bag ruden?'

'Der er så mange skæbner', tænker han,
'en til hvert menneske.
Faktisk er der vel flere,
man har jo mange skæbner undervejs.'

-

I et mørkt vindue i den modsatte blok
står der en mand og ser ned.
Han kan ikke sove.

Han ser en mand stå nede i mørket
og kigge op mod et vindue på 3., hvor der er lys.
'Hvad laver den mand dog der i natten?' tænker han.
'Hvilken skæbne gemmer sig i sådan et menneske?'
Manden på gaden optager hans tanker.

'Der er så mange skæbner.'