I nat jeg havde en enorm og helt utrolig drøm,
den var så ren og dejlig, så stille og så øm,
den fyldte hele hovedet med billeder og stemning
så formfuldendt og klar, så stærk i min erindring.

Jeg tændte for PC-en for den sku’ skrives ind,
den drøm var en foræring direkte til mit sind,
jeg så en stor roman, i hvert fald en novelle
en lille tur på WC og så sku’ jeg fortælle.

Lidt efter vel beredt jeg sad ved min maskine,
men jeg ku’ hverken huske at stave eller rime.
Jeg huskede, jeg havde, en drøm der var så øm,
men resten det var borte fra mit erindrings søm.

Hvad var der sket med drømmen, de mange små detaljer,
ja, selve handlingen - og billeder i baljer,
løb de mon ud med tisset, mon nogen har et bud?
Ku’ man? Nej helt umuligt - jeg trak jo også ud.