Jeg elsker dig
månens behagelige kontrast til solen

jeg elsker dig
stella nova lysende forstanden fjern
til en uragtig insisterende erindring om sult

jeg elsker dig
jordens behændige cirkulation
rundt om liv, vækst, tankeforbindelser
rundt om en indadsøgende cyklus,
min afventende positur

jeg elsker dig
tusindvis af planeter er dømt
til en uvis dag at ramle mod hinanden
og blive en konstant størrelse
i et for mig ekstatisk ragnarok

jeg elsker dig
spontaniteten ved universets oprør mod
magternes nuklære dødsdans
der ironiserer vores millennimusangst
vi er jo alle del af processen

jeg elsker dig
måden jorden pludselig skifter farve
sitrer fra blå til rød med afventende øjne
uden at kende oprindelsesgrunden

jeg elsker dig
selve min planets viljefaste rotation
ender med at sno sig ind
som et tankemagnetiseret bindeled
mellem modsat ladede partikler
og unge elskendes fælles intentioner

jeg elsker dig
ventende på Big Bang nr. I
der vil syre sig gennem
det nu så syntetiske landskab
søgende indad mod stedet
hvor man engang slap en tanke
som eksploderede til
ekspanderende åndenød,
en åbenbaring af udefineret længsel
en hel atmosfæres sprudlende kontrast
til atomare planeternes fjernhed
en nær liderlig higen efter rotation,
efter oprør, efter uskyldsbrud

jeg er
eskalerende kontrol
jeg er
løssluppent tankespind
jeg...
jeg elsker dig...