Gik en tur i skoven.
På et tidspunkt var der en solstråle, der ramte mig i ansigtet.
Det var lidt ligesom, at den stråle varmede mig mere end andre stråler,
der havde ramt mig før.
Og der, lige på det tidspunkt, gik verden nærmest i stå.
Jeg standsede op, og nød strålen skinne på mig.
Men pludselig gik der en sky for solen,
og strålen var væk.

Nu var det mørkt.
Kiggede op på stjernerne:
Hvad ville vi være uden os?
Hvordan ville verden se ud, uden et kort?
Hvem ville være der, når en anden var væk?
Hvorfor går uret ikke i stå, når man tænker tilbage?
Tanker af spørgsmål der flyver gennem luften,
uden man mærker den mindste blæst.