" Han kommer, han har en pistol i hånden ! " råbte Jette, som var min kollega, mens hun rev i døren, og smækkede den hårdt i. Låste den og med panikken som spredte sig rummet, kiggede vi allesammen på hinanden, for at se hvem, der tog ansvaret for at hjælpe os ud af den her situation. Hvad der føltes som minutter, var nok bare en millisekund, vi stod alle som frosset. Mens vi kunne høre ham, slå hoveddøren ind og nu var på vej over mod vagtstuens dør. Vi vidste alle vi måtte ud, gennem det eneste vindue, inden det var slut.