Hun stod igen foran spejlet og kiggede på sig selv. Hendes ansigt havde fået mange rynker efterhånden. Hun var ikke særlig gammel endnu, kun femogtredive, men rynkerne gjorde hende ikke noget godt. Manden sad som sædvanlig i den slidte lædersofa, snorkende, med en snotboble ud af det ene næsebor og en tom flaske på bordkanten. Det samme syn om, og om, og om igen.
Tasken bar hun tungt på sine skuldre, på vej ud ad døren, men inden hun tog i håndtaget så hun hen på Manden, og hun var ikke længere i tvivl. Hun skulle låse døren bag sig.