Virkeligheden syntes at forsvinde. Festen, han før havde været en del af eksisterede ikke længere. Tyngdekraften foldede hans krop sammen, så han forsvandt ind i det sorte hul, der pludselig befandt sig i sofaen. Den eneste lyd, der fyldte hans ører var hjertets kamp. Kampen for at trænge ud af hans bryst. Forsøget på en flugt mod friheden. Men uden det var han intet. Fra hans øjne så han kun farver, der bølgede hen over rummet. Med et blev alting sort. Hjertet var sluppet fri. Der sad han, opslugt af intetheden, mens verden fortsatte som den altid havde gjort det.