Rugbrødsmadderne smagte altid bedre hos farmor og farfar. Det smagte godt, og vi hyggede. Men der var alligevel noget galt. Jeg vidste bare ikke hvad. Farmors mobil ringede ude i køkkenet. Det var mor. Hun havde rædsel i stemmen og råbte efter hjælp. Far havde igen drukket for meget øl, var besvimet og gået i kramper. Vi kørte hjem til mor med det samme. Han så død ud som han lå der. Helt livløs. Ambulancefolkene tog ham med. Aldrig har jeg i mit liv været så bange for at den far jeg hadede og elskede på samme tid skulle dø.