Hun har en hånd på rattet. Den anden fægter hun med, mens hun skælder ud. Hendes stemme er snøvlet og hendes øl er lun. Vi drøner ud langs de små landeveje. Bakkerne er høje og svingene skarpe. De våde veje skinner i månens skær. Pludselig blænder et skarpt lys os og bilen glider rundt. Der kommer et brag! Jeg skriger, men lyden af de hvinene bremser, der bliver klodset i, overdøver mig. Jeg mærker ribbene brække, lungerne blive knust og blodet samles i min mund. Jeg overlever ikke. Jeg kigger op og ser, at mors lune øl heller ikke gjorde.