Panikken krøb op langs min rygrad og hviskede mig i øret;du kommer til at dø hernede. Jeg havde skreget så meget at min stemme var væk, mine øjne løb og føltes tørrer, jeg kunne ikke længere mærke mine ben. Jeg havde prøvet at holde sammen på mig selv, men jeg var ved at miste besindelsen, jeg vidste ikke hvor lang tid der var gået. Alt var nu stille omkring mig, jeg kunne ikke længere høre verden gå fra hinanden, det eneste jeg kunne høre var panikken som hviskede og tiskede i min ører; du kommer til at dø hernede.