Drabble-katastrofe

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv tekst på præcis 100 ord med katastrofe som omdrejningspunkt. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Alting foregik i slowmotion, det pludselige blændende lys. Spøgelsesbilisten. Hun havde akkurat tid nok til at forudse det uundgåelige, alligevel var udfaldet uforudsigeligt. Undvigelsen i det alleryderste øjeblik. To hjul i gruset, den alt for hårde kontrastyring. Tilbage på asfalten, dækkenes desperate skrigen, den katastrofale overstyring. Autoværnet, lyden af knust glas og metal. Sekunders suspension, svævende stilhed. Nedslaget mod den våde beton meter nede.
Bevidstløse alle tre... Så skrigene fra bagsædet. Det iskolde vand, der fossende fylder kabinen. Komplet nedsænket i det sorte dyb. Fastklemt, selen SLIP NU FOR HELVEDE...AARGH!!! Endelig fri...Bevidstheden om to små, men ingen tid.

Skriv kommentar

Besvarelsen KlippeKlistreDag er publiceret 27/09-2014 23:29 af Thomas Oesten under skriveøvelsen Drabble-katastrofe.
Version 2 - 29/09-2014 15:12
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 44.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 DaddelHans
SUPER god historie og mange gode ordvalg! :D
10 år siden
10 år siden
#2 Olivia Birch (Humlebi)
Hej Thomas

Druknede næsten i dit skriv. Kan næsten ikke få vejret, både pga. vandet og ungerne på bagsædet. Meget stærk, men jeg tør ikke genlæse.

- Olivia
10 år siden
9 år siden
#3 Mine Vinkler
Tak for en god tekst, man ikke kan undgå at leve sig ind i. Skulle kigge op af skærmen for at sikre mig jeg ikke selv sad i din bil. Tak for oplevelsen.
9 år siden