Drabble-drama

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv et meget kort fiktivt drama på præcis 100 ord, også kaldet en drabble. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Han kigger forskrækket op mod døren, da de mange personer kommer styrtende ind i hans hus. Der er flere af dem der har våben med, og han føler sig utroligt utryg.
Han styrter om bag den første og bedste ting, hans store mahogni skrivebord, og gemmer sig.
Hvad laver de der? Det var meningen at han skulle være i sikkerhed!
Han kigger hurtigt rundt, leder efter den nemmeste vej ud, men han er fanget.
En hånd griber fat om hans arm og hiver ham frem, viser ham frem som en præmie, mens der bliver råbt noget.
Alt går i sort.

Skriv kommentar

Besvarelsen Fundet er publiceret 27/10-2013 11:37 af Nathalie Brix (ChokoKitten) under skriveøvelsen Drabble-drama.
Version 1 - 27/10-2013 11:37
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

11 år siden
#1 Lars Find-Andersen (Bibelot)
...at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads ... den begrænsede plads er opfyldt. Om ideerne er meningsfulde og interessante? I det korte rum er de jo interessante, især fordi slutningen går i sort og overlader resten til læserens fantasi. Og så skriver du selv ... det var meningen ... ja, jeg morede mig flot, da jeg fattede det som en del af meningen.
Den korte tekst kunne godt gøres lidt kortere hist og pist - ind i hans hus (ind i huset).
En hans/sin fejl - han styrter om bag hans (sit) store mahogni skrivebord ... Denne sætning kunne sagtens kortes ned, da læseren selv omfatter handlingen ... han styrter om bag det store mahogni skrivebord (læseren har fattet han vil gemme sig). Hvad laver de der? (her lyder bedre. De ER jo i rummet).
De har våben med - han føler sig utryg (naturligvis - det har læseren fattet, så den kan droppes).
Fin antydning med sikkerhed uden forklaring - det øger spændingen. Viser ham som præmie (flot ubesvaret antydning som læseren bygger videre på).
Det bedste = alt går i sort. Det er op til læseren at tænke videre. Så et drama? - absolut.
Prøv evt. at skrive den om med stramning på de unødvendigt lange sætninger. Måske kunne du få plads til endnu en lille ubesvaret spændingsantydning.
Bibelot
11 år siden