"Uhyre". Lugten var rædselsfuld, som mødding på en lunken sommerdag. "Så du også noget?". Hyllias pande glinsede i faklens blafrende skær. Hendes øjne tiggede om hjælp, mens hun svagt nikkede. Roone ville helst trykke sig ind til hende og forklare, at alt nok skulle gå, sådan som han plejede. Med en rystende hånd fastklemt om snedkerkniven vendte han sin fakkel mod skoven. En grov vejrtrækning lød bag dem og de for sammen. Men der var intet. Han holdt om Hyllia. Hun havde lukket sine øjne og hulkede blidt. Han elskede hende. Med et pust gik faklen ud og Hyllia skreg.