Hun satte sig ned på madrassen i det mørke halvvarme rum. Herfra kunne hun se det lille væsen i tremmesengen, liggende på maven og med sutten halvt ud af munden i en dyb søvn. Hans brystkasse gik op og ned i takt med hans vejrtrækning, og hans ansigt var så fredeligt og smukt. Han lå halvt på knæ og hans lille blenumse stak i vejret. Der var helt stille. Hun kiggede på ham med kærlighed og tog et nip af sin rødvin. Hun havde lyst til at tage ham op i sine arme, men det ville ødelægge magien. Arbejdet kaldte.