"I er under vores kontrol" siger fyren i sædet foran, mens han presser en genstand mod sit sæde. De beordrer os til ikke at gøre modstand, og foretager så en kropsvisitering. De tager mit armbåndsur, min fars kamera og finder også frem til pungen i min bæltetaske efter at have befamlet mit skridt. Også min ven bliver berøvet for sine mest værdifulde ejendele. Dernæst kører de os fra bankautomat til bankautomat, hvor de hæver så meget som det lader sig gøre fra vores kreditkort. På et tidspunkt stopper de bilen og efterlader os i vejkanten med et "fortsat god dag!".