McAdam stod op af muren, hans hjerte hamrede, han kiggede om hjørnet
"fand'me ikke igen - hvorfor sker disse ting ALTID for mig".
Der var fri bane - fem sekunder, så løb han igen, gennem den regnvåde storby klokken fire om natten. Der var ingen mennesker på gaden, ingen folkeflok at gemme sig i, ingen åbne butikker eller opgange. Han løb, han måtte nå havnen inden de fangede ham - eller det der var værre! Endnu et hushjørne, endnu en åben plads, han ville være sårbar, men der var ikke tid til at kalkulere risiko. Det skulle han have gjort - for sent!