Skal, skal ikke, tænker han. Tør, tør ikke. Frem og tilbage, tankerne er et stort rod.
Vennernes opmuntrende tilråb ekkoer gjaldende fra slugten. Og de synger: "Står på en alpetop".... Ja, hva' fa'en skulle han egentlig dér?
Under ham er der frit fald 100 meter. Sort pist. Kridhvid sne. Azurblå himmel. Blændende sol.
Hans bedste ven Thomas sætter fra og det går lynende hurtigt. Sneen står i kaskader, adrenalinet pumper i årerne. Så er Thomas nede. Vild jubel og eufori.
Så er det nu.
"Kom bare!", lyder det fra kammeraterne. Han tøver længe. Så sætter han af. Carpe Diem!