Jeg hørte et svagt brag, og tænkte at lynet måtte være slået ned oppe på overfladen. Foran mig begyndte maskinen at summe. Pludselig udsendte den et kæmpe skærende hvidt lysglimt, der fik mig til at knibe øjnene hårdt sammen, og slå hænderne for øjnene. Jeg havde en følelse af at alting snurrede rundt, en følelse af isnende kulde, og intens varme, det varede kun et øjeblik, men da følelsen forsvandt, og jeg igen kunne åbne øjnene var jeg sikker på at jeg havde været væk i en evighed. Rummet var blevet erstattet af frodigt græsland så langt øjet kunne række.