Intet nyt er godt nyt.

Din mor troner i døråbningen, stor, rund og smilende.
"Kom indenfor", hun trækker sig baglæns ind i den mørke entre.
Vi hænger overtøjet, på gæsteknagen ved det fedtede spejl.
Din mor giver dig et hurtigt knus,
Vi går gennem den smalle entre, i gåsegang.

Egon sidder i den gode stol.
Han er iført skjorte, gabardinebukser og de ternede tøfler, han altid bruger.
Han lægger piben i askebægeret, og avisen øverst i stakken, af ugens aviser..Han skæver over kanten på sine briller.
"Hm", siger han. Egon er en mand af få ord.
"Sæt jer", siger din mor: "Så skal jeg hente kaffen".
Fra køkkenet breder sig snart lyden fra og duften af kaffe der bliver brygget.
Vi sidder i den grønne sofa, med udsigt til genboerne, og Egon i stolen.
Stueuret tikker larmende..
Du ser adspredt på Egon: "Hvordan går det med arbejdet, og din skulder?" spørger du.
"M -ja - der er jo ikke noget nyt. Jeg holder ud for Veras skyld.",Egon klemmer et smil frem.
Når talen kommer på Vera smiler han altid. "Hvordan går det ellers med jer", han læner sig ivrigt frem i stolen med sit spørgsmål. "I unge mennesker, har vel nok oplevet noget på det sidste?"
"Næh, egentlig ikke", svarer du lige lidt hurtigere end det trænede øre ville acceptere.
.
"Er der nogen,der hjælper?", råber Vera fra køkkenet.
Her er den slags damernes arbejde.
Vera har pakket en bakke, med alt det nødvendige, og står med to termokander.
"Skal jeg tage kanderne eller bakken?", spørger jeg malplaceret.
"Nej, bakken selvfølgelig", svarer Vera med slet skjult irritation.

Inde i stuen, er herrerne i gang med at endevende håndboldpigernes indsats ved Em.
Jeg placerer kopper, tallerkener, og kage fad på bordet. Og din mor og jeg klemmer os sammen ved siden af dig. "Nu, skal i smage min kage", siger din mor og sender fadet rundt. Samtalen går i stå, vi slubrer kaffe, og spiser af kagen. Chokolade kage, god som altid. "Dejlig kage, du må give mig opskriften, jeg vil prøve den!", siger jeg uden at mene det.
Vera finder et stykke papir. Hun har åbenbart hele opskriften i hovedet.
Herrerne fortsætter håndbolddiskussionen.
"Her", siger Vera og rækker mig opskriften.
Det ville være løgn, at påstå jeg kommer til at savne det her...
En lille kop kaffe mere?", siger din mor og løfter kanden.
"Ja, så bare en lille tår", svarer du: "Vi skal gå nu. Vi har lige, et par ærinder mere, inden vi har frikvarter".
Du er bare god til den slags
Det er ikke til at høre, der står et flyttelæs og venter på os, nærmere betegnet mit flyttelæs.