Mødedato for sidste udtagelsesprøver er 5. Juli. Thomas står parat ved startlinjen. Han er ikke begyndt at løbe endnu, alligevel pumper hjertet i hans bryst. Hans hænder er svedige, han løsner fingrene. Kinderne brænder.
Han vil det her, han vil vinde en plads blandt de fem bedste.
Der bliver råbt parat til start, og hans fødder synes at grave ned i jorden. Startskuddet lyder, og han føler, at en utrolig kraft skubber ham fremad. Den dunkende pulsering inden i ham lader ham overhale de andre på sekunder. Det er en spurt, men han ved, at han kan holde tempoet for evigt.
En fartfælde løfter sine jerntremmer omkring ham. Hans krop har taget over hjernen og styrer fremad, men benene er ligesom hurtigere end alt det andet. Han snubler over en usynlig rod, men genvinder balancen.
Vejen foran ham er lang og tør. Det har ikke regnet i dagevis og bøgene står mørkegrønt omkring ham.
Der kunne lige så godt have været skod vejr de sidste uger og have ligget en våd mudderpøl foran ham.
En sydøstenvind piler ind fra havet og slår ham et par centimeter ud af kurs, men det er nok til, at hans fod vrider omkring. Verden snurrer langsomt, men det overrasker ham alligevel, at der pludselig er jord foran ham. Næsen og panden skriger, og han smager blod, som man altid gør, når tænderne klasker alt for hårdt sammen om tungen.
Han springer på benene med det samme, stjernerne ikke danser foran ham længere, men det næste øjeblik stirrer han i stedet på trætoppene. Løbesko springer forbi ham.
Var den sydøstenvind ikke blæst ind på ham, ville han være ikke faldet, han ville have sat nyt rekordniveau, han ville have været den bedste af de bedste i klubben.
Han bliver liggende. Der er ingen grund til at rejse sig nu.