En cigaret balancerede fra spidsen af hans læber. Hans tanker var uklare, fra den spiritus han få timer før havde drukket, for at få mod nok til, at gøre alvor af sin beslutning. Bildøren smækkes, imellem hans fingre dingler hans yndlings flaske. Han skubber den op til sine læber, og mærker den bedøvende væske, brænde ned ad hans hals.
Han er alene.
Et sidste søgende blik glider over mobilens skærm, men som sædvanlig finder han ikke det, han mangler. Den knugende hånd giver slip på den. Hvem har alligevel, brug for dem, tænker han for sig. Hvem har alligevel brug for noget? I sidste ende var der kun en fødsel, en død, og resten var bare en hel masse midte. En midte der alligevel ikke ville betyde noget, når man er væk. Tanken er trøstende. Der er den, der indtil nu har fået ham igennem dagen. Det var den der gled igennem hans hoved, når en lidt for succesfuld mand, eller en lidt for betagende kvinde, kortvarigt vandrede forbi hans liv. Det var bare midte. Det ville de se en dag. Det var bare midte.
Han er alene.
På en måde har han lyst til at blive stående der for evigt. Midt i valget. Tanken om fred trøstede ham, mens døden skræmte ham. Med et er cigaretten forvandlet til et cigaretskod, og flasken indhold er blevet formindsket til ubetydelige bundsjatter. Han kigger ned i flasken bund, og føler han ligeså godt kunne kigge ind i sit eget liv. Tomhed.
Han er alene.
Han bevæger sig ud mod klippekanten og kigger ned over kystens kant. Der er langt. Gad vide hvordan det føles? Er det som at flyve? Han kan godt lide tanken, om at svæve ind i dødens dis. Det han frygter er styrtet. Han lader dristigt sin ene fod balancere over kanten, imens han i sit stille sind prøver at beslutte sig for hvilken frygt der var størst. Frygten for livet, eller frygten for døden. Med et løber en kold følelse ned ad hans rygsøjle, og han ved pludselig hvad han skal.
Han er alene.