Det var rigtig nok ikke min dreng, men jeg var den eneste far han kendte. Trods de sidste 4 år, hvor jeg blev overrumplet gang på gang af spilletrang. Tog af husholdningpengene, stjal og løj for mine nærmeste, blev hun ved min side. Desværre måtte jeg lige prøve grænser engang for meget. Jeg spillede alt for højt. Tabte hende og et lang stykke tid, også drengen. Nærmest hulkende lå jeg på mine blødende knæ. Tilsidst var det lykkedes. Alt hvad hun smed i hovedet på mig, kunne jeg alt for let genkende. For desværre var alt for meget sandt, snydt hende havde jeg.
Intet havde jeg dog gjort knægten. Heldigvis var han stadig så lille, at jeg kunne være helt, uden at skulle anstrenge mig voldsomt. Vi tog til foldboldkamp. Han var en dejlig ledsager, fuld af energi og livsglæde, ren medicin for mig. Dagen tegnede lyst, hun havde været glad, da jeg hentede drengen. Ingen sandheder slynget i hovedet, så snart han var uden for hørevidde, blot et : pas på ham! Ha´ en god dag". Den sidste del var formentlig kun rettet mod ham.
Til kampen hyggede vi efter alle kunstens regler, penge havde jeg ikke mange af, og derfor delte vi alt. Trods en stor lyst til en enkelt øl, kunne det ikke lade sig gøre. Nej, ville ikke spekulere på penge nu, skulle først betale i morgen. Pyha, hvordan var det lige jeg skulle finde 5000 kr inden i morgen?
Humøret var højt. Vi vandt med 3-1, fedt nok, de havde ellers ikke haft en god start i år. Vi hyggesnakkede lidt om kampen. Det var nu begyndt at blive varmt, og vi sluttede af i dyreparken. Flot navn til til den lille park, med andedam, og et par geder i en indhegning. Meget vigtigere var den lille legeplads, et gyngestativ, en rutchebane og en faldefærdig sandkasse,
Jeg kunne ikke lade være med at smile, knægten var sprængfyldt med energi, og nærmest fløj rundt mellem tingene. Inden vi fortsatte hjemad, stak han lige op bag et par buske for at forrette sin nødtørft, da der ikke var toiletter i parken. Det tog sin tid, og pludselig stivnede jeg. Det var ikke knægten, der kom hen mod mig, men istedet Doa´s lakajer, med en klar besked: Når du kommer med de 5000, du skylder Doa, får du ungen tilbage. Skal vi sige kl. 16, det sædvanlige sted?"